Nye regler for vinterkørsel
Fra denne vinter træder nye regler i kraft om brug af "egnede dæk" ved vinterkørsel.
Læs mere om de nye regler på Rådet for Større Dæksikkerheds hjemmeside.

Dæk er ikke bare dæk!
En rigtig dækspecialist er din dækfagmand som ta'r dæk alvorligt, og det bør alle gøre.
Dækket er din bils eneste kontakt med vejen, og dermed bilens vigtigste sikkerhedskomponent.
Kun med gode dæk kan din bil accelerere, styre og bremse optimalt. Ved montage og reparation af dæk, lægger du dit liv i andres hænder.
Arbejdet med dæk kræver viden og ekspertise og bør altid udføres af en fagmand.
En rigtig dækspecialist er din garanti for korrekt fagmæssig håndtering. Rigtige dækspecialister har adgang til særlige diplomuddannelser som sikrer, at de faglige kompetencer i top, og gældende standarder og branchevejledninger for reparation og montage af dæk følges naturligvis altid.
Det handler om din og andres sikkerhed.
- Vores faglighed er din sikkerhed, for vi ta'r dæk alvorligt.
Foreningens mærkesager
Dæk Specialisternes Landsforening blev stiftet tilbage i 1924 (dengang som Dansk Vulkanisør-Mester-Forening) og har lige siden kæmpet for medlemmernes interesser.
Vi kalder medlemmerne for rigtige dækspecialister og vores mærkesager er:
Uddannelse
Løbende kompetenceudvikling sikrer, at medlemmerne altid er opdateret med nyeste viden og er i stand til at udføre alle former for dækrelateret arbejde.
Vi sørger for, at der tilbydes uddannelse til de rigtige dækspecialister.
Sikkerhed ved arbejde på vej
Ved udskiftning eller reparation af dæk på især motorveje udsættes medarbejderen for en enorm risiko, både fysisk og psykisk.
Vi arbejder for, at sikkerheden højnes ved arbejde på motorveje.
Miljøbeskyttelse
I et moderne samfund bør affald genanvendes til nye produkter. Det sker for langt de fleste kasserede dæk, men der er desværre visse dæktyper som endnu ikke kan genanvendes.
Vi arbejder for, at alle kasserede dæk genanvendes, og at de naturligvis skal indsamles gratis af de virksomheder som kører dem til genanvendelse.
Præcisering af færdselsloven
Efter færdselslovens ændring i 2025 hvor der blev indført krav om, at man ikke må køre på dæk som er ”åbenbart uegnede” til føret, mangler der tydelige definitioner af hvornår vinterdæk præcist skal anvendes, og hvordan et vinterdæk er identificeret. Som fagfolk kender vi udmærket et vinterdæk, men myndighederne mangler en klar definition.
Vi arbejder for en præcisering af færdselsloven ved vinterkørsel.
Branchevejledning
Branchevejledning for arbejde med dæk og fælge indeholder tekniske og arbejdsmiljømæssige vejledninger om håndtering af dæk og fælge. Alle rigtige dækspecialister følger branchevejledningen, og foreningen sørger for kontinuerlig opdatering og udvidelse med nye områder.
Medlemsfordele
Medlemmerne i Dæk Specialisternes Landsforening får bl.a.:
- Løbende information om love og regler på dækområdet.
- Medlemssupport og -rådgivning. Herunder adgang til medlemsportalen.
- Mulighed for meningspåvirkning både nationalt og internationalt, bl.a. via høringssvar og gennem andre brancheorganisationer.
- Adgang til videndeling i branchen, bl.a. via netværk, temadage etc., samt naturligvis mulighed for uddannelse og kurser.
