Dæk Specialisternes Landsforening har siden 1924 været Danmarks eneste brancheforening for dækcentre og leverandører til dækbranchen.
Kun seriøse og professionelle virksomheder kan blive medlem - og derfor tillader vi os at kalde vores medlemmer for rigtige dækspecialister.
Hos rigtige dækspecialister får du faglig og professionel rådgivning, og arbejde udført efter gældende standarder og normer.
Landets førende dækcentre og andre virksomheder har set fordelene i et medlemskab og en forening, hvor branchen står sammen om de fælles mål, der hele tiden opstår.
Vi tør godt sige, at vi ta'r dæk alvorligt.
Det arbejder vi med
Opgaveeksempler:
- Meningspåvirkning - Høringssvar etc.
- Indflydelse - Gennem råd, foreninger og netværk.
- Synlighed - Kampagner, sociale medier, events, pressemeddelelser.
- Netværk - Videndeling.
- Medlemsfordele - Samarbejdsaftaler.
- Uddannelse - Kompetenceudvikling.
- Medlemssupport og -rådgivning.
- Jobportal og rekrutteringsmuligheder for tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere.
- Dækmagasinet - Fagblad for medlemmer og andre dækinteresserede.
Dæk Specialisternes Landsforening står bag Branchevejledning for arbejde med dæk og fælge.
Vejledningen beskriver gældende regler og ”best practice” indenfor arbejdsmiljø og teknik.
Deltagelse i internationalt arbejde giver faglig indsigt og mulighed for at påvirke beslutninger på medlemmernes arbejdsområder.
Dæk Specialisternes Landsforening er medlem af:
- Nordisk Dækråd
- STRO
Dæk Specialisternes Landsforening er medlem af flere råd, hvorigennem medlemmernes interesser varetages:
- Rådet for Større Dæksikkerhed
- Dækbranchen Danmark
- Autobranchens Fællesråd
Medlemsfordele
Dæk Specialisternes Landsforening tilbyder teknisk uddannelse af medlemsvirksomhedernes medarbejdere.
Alle medlemmer er en del af "En rigtig dækspecialist"-kampagnen og opnår synlighed via kampagner og sociale medier.
Kontante besparelser via adgang til samarbejdsaftaler med forsikrings- og pensionsselskaber.
Rådgivning og support i forbindelse med f.eks. købelov, markedsføringslov, konkurrencelov, GDPR, personalesager, arbejdsmiljø etc.
Medlemmer i Dæk Specialisternes Landsforening er altid opdateret med nyeste STRO Databog som indeholder alle dækdata for alle dæktyper.
Medlems- og forbrugerbladet Dækmagasinet udsendes automatisk 10 gange årligt til medlemmerne af Dæk Specialisternes Landsforening.
Som virksomhedsejer kan du få opslået ledige stillinger på jobportalen, og dermed hurtigt komme ud til relevante jobsøgende i branchen.
For kvindelige medlemmer tilbydes medlemskab af netværksgruppen "Kvinder i dækbranchen" som regelmæssigt holder møder med bl.a. erfaringsudveksling.
Er du en rigtig dækspecialist?
Kun medlemmer af Dæk Specialisternes Landsforening kan kalde sig rigtig dækspecialist.
Som rigtig dækspecialist skal man
- følge gældende reparationsstandarder.
- følge Branchevejledning for arbejde med dæk og fælge.
- kunne vejlede og rådgive sagligt.
- deltage i kurser som udbydes af foreningen og samarbejdspartnere.
- gerne være tilsluttet en værkstedskontrolordning.
- aflevere kasserede dæk til en godkendt dækindsamler.
Prisen for et medlemskab ligger mellem 4.246 og 8.848 kr. ekskl. moms årligt, afhængigt af virksomhedens omsætning og eventuelle kædetilhørsforhold.
Kontakt os for prisen for netop din virksomhed.
Formand Erik N. Rasmussen
dsl-formand@dbdk.dk
Tlf.: 20 44 16 84
Herstedvang 14
2620 Albertslund
dbdb@dbdk.dk
Tlf.: 39 63 97 79
CVR-nr.: 55 98 50 14